Som bygherrer eller rådgiver på et byggeprojekt kan man have forskellige overvejelser i forhold til at inddrage en social indsats i forhold til udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet i byggeprocessen. En mulighed er at igangsætte en social indsats på byggepladsen, som vi eksempelvis gør under Comeback Construction, en anden mulighed er at købe produkter ved Comeback Woodshop, som produceres på Woodshops værksted, og som skal bruges i byggeprocessen eller det færdige byggeri. Derved understøttes komptenceudvikling og muligheder for udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet. At understøtte udsatte unge med at komme videre i livet er i sig selv meningsfuldt, men som virksomhed er der en række yderligere fordele:

Samarbejde med Woodshop

  • En af de mest åbenlyse årsager til at inddrage en social indsats i byggeprocessen kan være at styrke virksomhedens CSR-profil. Virksomheder, der tager ansvar for samfundet og miljøet, har større chancer for at tiltrække kunder og medarbejdere, der deler disse værdier

  • En anden årsag til at inddrage en social indsats kan være at bidrage til en DGNB-certificering. DGNB-certificeringen er en standard for bæredygtigt byggeri, der anerkender, at bæredygtige bygninger er mere end bare energieffektive. Bygninger skal også tage hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Ved at inddrage en social indsats i byggeprocessen kan bygherrerne bidrage til at opfylde DGNB-certificeringskravene og derved styrke byggeriets bæredygtighed.

    Læs mere her

  • En tredje årsag til at inddrage en social indsats kan være at bidrage til FNs verdensmål. Verdensmålene er 17 ambitiøse mål, som verdens lande har forpligtet sig til at opfylde inden 2030. En af målene er at bekæmpe fattigdom og ulighed. Ved at inddrage udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet i byggeprocessen kan bygherrerne bla. bidrage til at opfylde dette mål og derved være med til at gøre en positiv forskel i samfundet.

  • En fjerde årsag til inddragelse af sociale indsatser i byggeprocessen kan være at bidrage til en positiv fortælling om byggesagen. Et byggeprojekt, der tager socialt ansvar, kan få positiv opmærksomhed og kan være med til at øge byggesagens synlighed og goodwill blandt offentligheden. Det kan bidrage til at skabe en positiv fortælling om byggesagen og styrke bygherrens omdømme.

  • En social indsats i byggeprocessen kan bidrage til at nedbringe ledigheden blandt udsatte grupper og dermed skabe en positiv samfundsøkonomisk effekt. Ved at tilbyde muligheder til personer, som ellers ville have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan bygherrer på et byggeprojekt være med til at skabe en social bæredygtighed, som har en langvarig positiv effekt på samfundet.

  • Samtidig kan en social indsats i byggeprocessen også bidrage til at skabe et mere trygt og inkluderende samfund og forebygge social eksklusion. Ved at give udsatte borgere en chance for at deltage i arbejdsmarkedet og føle sig en del af samfundet, kan bygherrer på et byggeprojekt være med til at skabe en større social sammenhængskraft i samfundet.