Comeback er en virksomhed, der er specialiseret i at hjælpe unge mænd med udfordringer i forhold til kriminalitet og udsathed til at tage ansvar for egen udvikling. Hos Comeback tror vi på, at alle fortjener en chance for at udvikle sig og nå deres fulde potentiale. Vi arbejder derfor på at skabe nye muligheder og løsninger for en gruppe af unge mænd, som har behov for støtte og vejledning for at komme videre i livet.

Om Comeback Woodshop

Comeback er aktuelt leverandør til Aarhus og Københavns Kommune omkring levering af forløb for socialt udsatte og marginaliserede unge mænd. Vi har stor erfaring i at hjælpe disse unge med at tage kontrol over deres liv og finde vejen tilbage til samfundet. Vi arbejder ud fra en innovativ tankegang og tilbyder en række forskellige forløb og aktiviteter, som en del af vores indsats.

Under Comeback paraplyen ligger en række virksomheder og aktiviteter, som har som formål at skabe muligheder for deltagerne i Comeback. En af disse er Comeback Woodshop, hvor de unge får mulighed for at fungere i en struktureret ramme og opnå kompetencer og erfaring, som kan bruges i forhold til deres CV og fremtidige karriere. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og vi ønsker at hjælpe vores deltagere med at finde deres unikke talenter og passioner.

Comeback Woodshop arbejder med at producerer forskellige produkter i genbrugstræ til en række forskellige samarbejdspartnere.

Deltagerne i Comeback Woodshop optjener timeløn under det sociale frikort i Woodshop, og i nogle tilfælde kan Woodshop også bruges til at afklare den enkeltes erhvervsevne, således at der kan træffes afgørelse om nedsat erhvervsevne og fleksjobmuligheder.

Vi er stolte af vores arbejde og vores deltagere, og vi tror på, at vi kan skabe en positiv forskel i samfundet ved at hjælpe marginaliserede unge med at tage ansvar for deres egen udvikling og finde vejen tilbage til samfundet.